Pæleorme på Den Permanente
DR sætter p.t. fokus på angreb af pæleorm på træværk i havne over hele landet. Et stigende problem som konsekvens af stigende vandtemperaturer i farvandene.
På Den Permanente har vi desværre også konstateret pæleorm i træværket. Der kan ses angreb på træbeklædningen i bassinerne (ved lav vandstand) og på nogle af pælene på pælebroen ved Herrebadet.
Bestyrelsen er opmærksom på problemet og har kontakt til Aarhus Kommune om sagen.
I samarbejdsaftalen med Aarhus Kommune står der:
Kommunen har ansvar for vedligehold af bygningsanlægget, forstået som broer og pæle, i alle tre områder (Nordbad, Sydbad og Herre/Damebad)
Vi forventer på den baggrund ikke, at det vil komme til at belaste Jomsborgs økonomi.