Nyhedsbrev nr. 4
Sikken en vinter med både sne og grødis til stor glæde for mange.
Vinteren bragte dog også en overisning af anlægget med sig, og det gav skader på en hel del af trapperne på Jomsborg, som p.t. er spærret af sikkerhedsmæssige hensyn. Der er bestilt reparation, men vi må leve med lidt færre trapper et stykke tid endnu. Respekter venligst afspærringerne.
Apropos reparationer, så har speedgaten i indgangen nu været ude af drift siden december. Leverandøren har efter utallige besøg ikke kunnet løse problemet, og bestyrelsen har derfor besluttet, at vi må investere i en ny. Der er leveringstid, så den nye gate først er klar til sæsonstart til september. Resten af denne sæson bruger vi derfor fortsat sidedøren, men vær opmærksom på, at holde døren lukket, så der ikke smutter ubudne gæste med ind.
Gentilmelding til næste sæson
Den nuværende sæson slutter formelt 31. juli, så hvis du vil fortsætte med at bade derefter, skal du gentilmelde dig til den nye sæson.
Du tilmelder dig på: www.vinterbadning.dk/tilmelding-til-naeste-saeson.
En del af jer har allerede tilmeldt sig, men er du i tvivl om, hvorvidt du har gjort det, så kan du bare prøve et tilmelde dig igen. Er du tilmeldt i forvejen, vil dit nye forsøg blive afvist, da du ikke kan tilmelde dig to gange.
Absolut sidste frist for gentilmelding er 31. august. Derefter går alle ledige pladser til nye medlemmer fra ventelisten.
Generalforsamling
3. marts havde vi en god generalforsamling med godt 450 medlemmer til stede.
Der var som sædvanligt gode debatter og mange punkter på dagsordenen, men her er et par af punkterne fra mødet:
- Et forslag om udvidet gæsteordning blev godkendt, så det nu er permanent, at du som medlem kan have op til 4 gæster med i løbet af en sæson
Læs mere om gæsteordning på www.vinterbadning.dk/kultur-og-regler/gaester. - Et forslag om at indføre forsøg med saunagus om formiddagen blev godkendt. Det forventes, at det vil starte op i uge 17 – hold øje med kalenderen på hjemmeside og i appen.
- Et forslag om at lempe reglerne for børns adgang blev ikke godkendt, så reglen er fortsat, at børn ikke er velkomne efter kl. 18:00, og at børn skal være bade- og saunaklar, for at være i badeområdet. Leg og anden aktivitet henvises til strandområdet.
Generalforsamlingen genvalgte Bo Kræmer som formand for to år, og derudover blev Tina Pedersen Spatium, Kristine Rosenkrants Grann, Bertel Kjærulff og Hans Henrik Nielsen valgt til bestyrelsen for to år. Lars Sejr Kristensen blev valgt for et år.
Det fulde referat finder du på www.vinterbadning.dk/arkiv/generalforsamling/generalforsamling-2026.
Kontorflytning frem til sommer
Håndværkerne er i denne uge gået i gang med at bygge et lagerrum til baren, et vaskerum til personalet og en udvidelse af kontoret. Det er planen, at det skal stå færdigt inden sommer. Byggeriet betyder så, at kontoret midlertidigt er rykket ud af de normale lokaler. Indtil håndværkerne er færdige, vil du kunne finde kontoret i klubbens mødelokale i hjørnet på vejen mod Damebadet – som vist herunder:
Arrangementer
- Fredag 1. maj 2026 – Fuldmåne – foredrag med Lars Skovtrold
- Lørdag 30. maj 2026 – Dåbsfest
- Lørdag 26. september 2026 – Standerhejsningsfest
Det forventes, at der vil være formiddagsgus fra uge 17. Hold øje med kalenderen på hjemmesiden og i appen.
Alle arrangementer for den kommende sæson kan ses på www.vinterbadning.dk.