Nyt medlem - Venteliste

Vil du være medlem af Vikingeklubben Jomsborg, skal du tilmelde dig ventelisten her på siden.

Det koster p.t. 850 kr. at tilmelde sig ventelisten. Det er en engangsbetaling, og beløbet dækker første års medlemskontingent og nøgle, når du bliver optaget. Det vil sige, at første års medlemskab – når du kommer ind – ikke koster dig noget.

Er der flere end 2.000 på ventelisten, når du tilmelder dig, opkræves der ikke betaling.
Du får stadig en plads på ventelisten, men du vil først blive opkrævet betaling, når du er rykket så langt op på ventelisten, at du kan forvente at få tilbudt en plads indenfor maks. 2 år.

Når du er rykket op på ventelisten, vil du modtage en opkrævning på mail, hvor du skal betale ventelistegebyret inden for 2 uger. Betaler du ikke indenfor de 2 uger, bliver du slettet fra ventelisten igen og skal altså starte forfra, hvis du vil på ventelisten igen på et senere tidspunkt

Vi optager nye medlemmer fra ventelisten hvert år i september måned., så der er stor sandsynlighed for at mailen med opkrævning for ventelistepladsen kommer omkring september. Men mailen kan også komme på andre tider om året. Så hold øje med din mail (også mappen for uønsket post, hvor vores mail desværre godt kan lande i).

Du skal i øvrigt være minimum 13 år, for at skrive dig på ventelisten, da vi ikke optager medlemmer under 15 år.

Bemærk: Ventelistegebyret tilbagebetales ikke, hvis du senere skulle fortryde, og melder dig af ventelisten.
Dog er der 14 dages fortrydelsesret efter reglerne om nethandel.

Sådan kommer du ind

Når du har gennemført tilmeldingen – og evt. betalt ventelistegebyret – er du optaget på ventelisten. Så skal du ikke gøre mere, før du hører fra os.

Vi optager nye medlemmer fra ventelisten hvert år i september måned, så hold godt øje med din mail de første dage i september (også mappen med uønsket post, da mailen desværre kan ende der)

Vi skriver i øvrigt ud til alle – både jer der er får en plads, og jer der må vente et år mere.

Bliver du optaget skal du deltage i et introforløb, før du bliver lukket ind i klubben og får din egen nøgle.
Bliver du ikke optaget, rykker du op på ventelisten svarende til det antal nye medlemmer, der er blevet optaget.

VIGTIGT: Hvis du skifter mailadresse mens du er på ventelisten, skal du huske at opdatere dine data i vores system. Det kan du gøre her.

OBS: Din placering på ventelisten er – lige som senere medlemskab – personligt og må IKKE overdrages til andre. Misbrug vil blive sanktioneret med omgående sletning fra ventelisten!

Ønsker du at købe en ventelisteplads som gave, så kontakt os. Så hjælper vi gerne med det.