Gæster på Jomsborg
Jomsborgs medlemmer kan købe et begrænset antal gæstebillet pr. sæson, og medlemmer af andre vinterbadeklubber i Danmark er også velkomne som gæster.
Derudover lægger Jomsborg ikke faciliteter til nogen former for besøgsarrangementer – f.eks. polterabender, skolebesøg, rundvisninger eller sammenkomster i vennekredsen.
For medlemmer af Jomsborg
I perioden fra 1. oktober til 31. maj kan du købe 1 gæstebillet pr. 2 måneders periode. Det vil sige:
- 1. gæst i oktober/november måned.
- 1 gæst i december/januar måned.
- 1 gæst i februar/marts måned.
- 1 gæst i april/maj måned.
Ved købet angiver du, hvilken dag, du har gæsten med. Billetten er kun gyldig den dag.
NB: Denne gæsteordning er et forsøg i sæson 2025/26 og vil skulle godkendes af generalforsamlingen i marts 2026, hvis den skal fortsætte efter det. Reglerne for gæster kan derfor blive ændret der.
Gæsten skal følges med dig, og du er som vært ansvarlig for, at din gæst overholder klubbens regler. Herunder skal du være opmærksom på, at gæster ikke må deltage i arrangementer såsom fredagsbar, fuldmåne, fester eller saunagus.
Gæstebilletten er personligt for det medlem, der køber billetten – dvs. at du ikke kan “sælge” din gæstebillet til et andet medlem, og du må ikke tage en gæst med på et andet medlems gæstebillet.
Dine børn / børnebørn under 15 år er velkomne på Jomsborg sammen med dig indtil kl. 18:00. Efter det tidspunkt er Jomsborg børnefri.
Badeområdet er til badning og ikke leg, som henvises til strandområdet, og at børn skal være bade- og saunaklar, for at være i badeområdet. Hensigten er stadig at give plads til børn, men at de skal være her på en måde, så det ikke forstyrrer badelivet for andre. Som forælder har du det fulde ansvar for sine medbragte børn, hvorfor de heller ikke skal løbe uovervåget rundt på anlægget.
Det koster ikke noget at have sine børn med.
Du må ikke medbringe legekammerater eller lignende. Kun egne børn eller børnebørn.
Du skal købe en billet til din gæst inden besøget.
Lukker du nogen ind uretmæssigt, risikerer du at få karantæne resten af sæsonen.
For medlemmer af andre vinterbadeklubber
Er du medlem af en vinterbadeklub, som er medlem af Vinterbadeforeninger i Danmark VID, Så er du velkommen til at købe en gæstebillet til Vikingeklubben Jomsborg.
Er din forening ikke medlem af VID, vil dit køb af gæstebillet blive afvist, og vi tjekker dit medlemskab af den angivne klub.
Vær opmærksom på at læse reglerne for ophold på Jomsborg, inden du besøger os.
Som gæst må du ikke deltage i gus-arrangementer. Dette er forbeholdt Jomsborgs medlemmer.
Medbring tykke håndklæder til brug i sauna. og husk at det ikke er tilladt at tage billeder på Jomsborg – heller ikke af naturen.